At se en ko fra to sider

Randers, 7. september 2010

Det er en af årets første efterårsdage. Solen står allerede markant senere op. Duggen sidder som små perler i græsset, og gør skoene våde i snuden. I dag er der ingen vind her sydvest for Randers, i byen Houlbjerg. Så køernes ånde hænge længe i luften, når de hilser med et morgenbrøl.
Her bor Betina H. Christensen og hendes mand Henrik. De er andelshavere i Danish Crown og så arbejder Betina hos Danish Crown som sælger i Hjemmemarkedsafdelingen.

- Det er så hyggeligt, når dyrene kommer helt herop til huset. De er så flotte, nysgerrige og rolige, siger Betina.
I dag er kreaturerne lokket af nedfaldne æbler. Andre gange kommer de, når Henrik fløjter.
- Jeg plejer bare, at gå ned til den nye stald og pifte ud over engen, så kommer de løbende, siger Henrik, mens han håndfodrer en af køerne med et æble.

Henrik og Betina købte Tjærbæk Limousine, som gården hedder i dag, tilbage i 1997. I første omgang ikke, fordi de skulle være kvægproducenter.
- Henrik var dengang helt vild med amerikanerbiler, så han ville have værksted i den ene længe. Men der stod en rød lille Massey Ferguson og fyldte. Og så var han bare solgt, for den skulle jo bruges til noget, fortæller Betina.

Der blev derfor aldrig bygget gamle biler i den firlængede gård, men i stedet købt fire limousine-køer. I dag er bestanden vokset til omkring 50 køer, to avlstyre og lidt over 50 kalve.
- Vi har udvidet produktionen stille og roligt. Først i de eksisterende bygninger og i 2007 byggede vi den nye løsdriftsstald, siger Henrik, der startede som andelshaver helt tilbage i Vestjyske og fulgte med over i Danish Crown, da de to selskaber fusionerede i 1998

- Det var et helt naturligt valg dengang at blive andelshaver og medejer. Og det har jeg været meget glad for. I dag leverer vi til Limousine Unik og er meget tilfredse med noteringen; som ligger tæt på 30 kr. Og dertil kommer efterbetaling på omkring 1,50 fra både Oksekødsdivisionen og fra Limousine Unik, fortæller Henrik, der i år har ændret på foderblandingen. Og det har givet gode resultater.

- Vi har flere kalve på 11 måneder som ligger på omkring 340 kg – og de er alle klasse 11-12 stykker og opefter. Og så kan det ikke blive meget bedre. Hemmeligheden er, at man skal være skarp i marken, og så skal man kende sine dyr og holde øje med, hvordan de trives, siger Henrik, der ikke er uddannet landmand. Men har lært de gode tricks hen ad vejen. I dag er han også skraldemand ved siden af, for at økonomien kan hænge sammen. Men målet er at blive fuldtids kvægavlere med tiden.

Betina har dog ingen planer om at kvitte jobbet som sælger hos Danish Crown og blive fuldtids landmandskone
- Jeg tager mig af hus og have, og lader Henrik om at passe dyrene. Men jeg springer gerne til, hvis det er nødvendigt. Som for eksempel en nat, hvor en ko skød livet ud midt om natten. Dyrlægen kom, og vi stod med hele svineriet i armene, mens han syede koen sammen igen. Det var lidt voldsomt. Men koen har født to kalve siden, fortæller Betina og griner lidt af begivenheden.

Betina kom til Danish Crown to år før parret blev andelshavere. Først som ferieafløser og vikar og siden som fast sælger. I dag sælger hun mest svinekød til hjemmemarkedet, men det bliver også til en snak om oksekød en gang i mellem, når hun servicerer slagterne i Gourmet Slagter-samarbejdet.

- Jeg er rigtig stolt over at arbejde for Danish Crown og at være andelshaver på samme tid. Det giver en ekstra dimension af glæde og slutter faktisk ringen for mig. At jeg både er med til at producere dyrene, og så at jeg også kan være med til at hjembringe den bedste pris til ejerne. Jeg ser lige som koen fra to sider, siger Betina.

Kreaturerne har spist de sidste æbler og slentrer ned ad skråningen. En enkelt ko bliver tilbage med en kalv, der blev født for et par dage siden. Det er tydeligt, hun passer på hende, inden de også lunter ned mod bunden, hvor Tjærbækken har sit udspring og sørger for at græsset altid er saftigt.