UkDe

Fælles indsats i Kina

Randers, d. 30. august

Danish Crown, Friland og Ess-Food forenede kræfterne med en fælles stand i forbindelse med det store danske fødevarefremstød i Kina, som netop er afsluttet.

Standen var en del af det arrangement, som 12 danske fødevarevirksomheder og Landbrug og Fødevarer havde stablet på benene i Nordic Light House i Shanghai i fredags.

Her mødte repræsentanter fra kinesiske detailkæder, distributører og importører op for at få en snak med de tre DC-virksomheder om deres produkter, som samlet set dækker bredt i forhold til efterspørgslen i Kina.

Danish Crown var repræsenteret af eksportchef Arnth Henriksen, der netop er flyttet til Hong Kong for at styrke DC’s indsats på det kinesiske marked.
- Vi havde en række gode møder med kunder, som har gødet jorden for en nærmere snak med de enkelte kunder fremover, siger Arnth Henriksen.


Læs også
Kina åbner for mere import fra Danish Crown


Danish Crowns stand på Nordic Light House i Shanghai
Yderst t.v. ses Niels Mikkelsen, ESS-FOOD, stående i midten Arnth Henriksen, Danish Crown og yderst til højre Maggie Zhou, ESS-FOOD. De to andre er kunder på besøg på standen.

vidste du?

Vidste du ...
… At den danske veterinær-kontrol er blandt verdens skrappeste.
Veterinærkontrollen på Danish Crown's virksomheder fungerer uafhængigt af virksomheden, og Danish Crown supplerer den med egenkontrol efter HACCP-principperne.
Alle medarbejdere på slagterierne har desuden gennemgået hygiejne-kursus, så alle har forståelse for den enkeltes betydning for kvaliteten af det færdige produkt.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk