Nåååerhh, der går Frida...!

Man er vel en stjerne. Frida omgivet af søde fans.



Randers, 5. august 2010




Hvor end hun går på sin vej, bringer hun store smil og masser af kram med sig – kærligheden over for grisen Frida vil ingen ende tage! Igen i år var hun på tur rundt med grønne pølser til de glade festivalgængere på Danmarks Smukkeste Festival

En ung gut kommer stormende fra 30 meters afstand. Han styrer direkte mod Danish Crowns to meter høje gris, Frida. Et øjeblik når man at tænke, at hvis han ikke kommer i hold, så buldrer han direkte ind i hende og vælter.

Men lige akkurat før han når frem til Frida, slår han armene ud, sætter farten ned og giver hende et kæmpe kram, som Frida naturligvis gengælder ved at slå sine store, bløde arme omkring ham.

Frida er igen i år taget på en tur rundt til festivalgængerne på Danmarks Smukkeste Festival med grønne pølser. Og både pølserne og Frida vækker stor begejstring, overalt de kommer.

Et sted stod folk ligefrem i kø for at tage billeder og kramme det store dyr, og et andet sted stillede en flok amor-udklædte unge mennesker sig op og sang for hende – der er ingen tvivl om, at love is in the air i skoven i Skanderborg.
-179 16