UkDe

DC Esbjerg stopper
slagtningerne på aftenholdet

 
Danish Crown i Esbjerg


Randers, 24. juni 2010


De 580 afskedigelser, der blev varslet i foråret som et led i DC Future, er nu ved at blive gennemført.

I fredags blev skærestuen i Skærbæk lukket, og det betød et farvel til 35 medarbejdere. Fredag 25. juni bliver der sat stop for slagtningerne på aftenholdet i Esbjerg, og dermed må i første omgang knap 100 medarbejdere forlade slagteriet i det sydvestlige Jylland.

Produktionstilpasninger gør, at der hen over sommeren sættes mere fart på dagdriften i Esbjerg, så 240 medarbejdere fra aftenholdet er blevet tilbudt at fortsætte som ferieafløsere indtil uge 36 som meldt ud i april.

Indtil uge 36 fortsætter opskæring og pakkeri om aftenen, men så lukker de to afdelinger også, så den endelige lukning af hele aftenholdet vil være en realitet i begyndelsen af september.

Blandt de 96 slagterimedarbejdere, håndværkere og tarmfolk, der fratræder fredag, er en del allerede kommet videre. 6 bliver ferieafløsere på andre af Danish Crowns afdelinger, og lige så mange har fået job andre steder. Knap 30 begynder på kurser, blandt andet til truck og stort kørekort, mens der ventes at være 61 medarbejdere tilbage i Danish Crowns jobbank, som fra på mandag og ni måneder frem vil arbejde for at hjælpe dem videre i arbejdslivet.

vidste du?

Vidste du?
… At Danish Crown slagter 16,1 mio. svin og søer om året i  Danmark. Hvis de står i forlængelse af hinanden, svarer det til ca. 24.000 km. – eller godt en halv gang rundt om jorden.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk