(2 personer)
1 pk. steak af tyksteg
1 dl brown ale eller anden kraftig mørk øl
2 skiver bacon
Olie til bruning
2 skrællede persillerødder
Smør til stegning
200 g svampe gerne lidt forskellige
1/2 dl brown ale eller anden kraftig mørk øl
Salt, peber
Persille
Tilbehør: kartofler & salat
Læg kødet i øl mindst 1 time.
Halver persillerødderne på langs og skær dem i tynde skrå skiver. Steg persillerødderne 5 min. i smør, tilsæt de rensede svampe og steg i endnu 5 min. Hæld øl over, kog kraftigt ind og smag til med salt og peber.
Sno en skive bacon omkring hver bøf. Brun hurtigt bøfferne på begge sider og steg dem 2-3 min. på hver side afhængig af tykkelse. Krydr med salt og peber. Anret på tallerkenerne med persillerødder og svampe drysset med persille. Kog panden af med øl (det som kødet lå i), kog til let sirupskonsistens og server det til bøffen sammen med kartofler og salat.