OPSKRIFTER

Hakkebøf i baconsvøb uge 36
 

Hakkebøf i baconsvøb

(2-3 personer)

1 pk. hakket oksekød 3-7%
30 g hakkede valnødder
1 tsk timian
Salt, peber
2-3 skiver bacon
Olie til bruning
1-2 rødløg
1-2 gule løg
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk honning
Timian

Tilbehør: kartofler eller brød

Bland kødet med valnødder og timian og form kødet til 2-3 bøffer. Krydr med salt og peber og sno en baconskive omkring hver. Brun hurtigt bøfferne på hver side og steg dem færdige ca. 3 min. på hver side ved middel varme afhængig af tykkelse.

Skær løgene i skiver og sauter dem ved middel til svag varme i lidt olie til de er møre. Tilsæt hvidvinseddike, honning og timian og kog til væden er helt fordampet. Smag til med ekstra honning, salt og peber. Server løgene til bøffen sammen med kartofler eller brød.




 

Ord på smagen

af GITTE HEIDI RASMUSSEN

gitte-h.jpg

På travle hverdage kan det ofte være svært at finde på, hvad man lige skal lave til aften, og ofte har man nogle gode favoritter, som går igen og igen. Hakkebøf er ofte blandt favoritterne, og så er hakkebøf en af de retter, der er super nemme at variere. Lidt nødder, timian og baconsvøb kan virkelig sætte prikken over bøffen.





Friland A/S | Marsvej 43 | 8960 Randers SØ | Tlf. 89 19 27 60
Se fødevarestyrelsens kontrolrapporterHjemmesiden er oprettet med tilskud fra EU og Fødevareministeriet