Frilands formål er at fremme produktion og salg af alternativt producerede fødevarer, hvor der er taget ansvarlig stilling til husdyretik og miljø.
Kerneværdierne er ansvarlighed, troværdighed og sikkerhed. Vi tager ansvar over for miljøet, dyrene og landmændene. Det er afgørende for os, at vores omgivelser altid kan stole på os og på kvaliteten af vores produkter, derfor følger vi produkterne og stiller krav gennem hele processen fra jord til bord.
På den måde tilbyder vi et alternativ, der opfylder den moderne forbrugers forventning om sikre og sunde fødevarer, der er produceret med respekt for vores omgivelser og produkternes kvalitet.