Landmændene ejer Friland
1400 engagerede landmænd leverer dyr til Friland. Som leverandører til Friland er de andelshavere i Danish Crown og dermed ejere af selskabet. Frilands mission er at sikre landmændene den højst mulige pris for deres råvarer.
Landmændene er repræsenterede i Frilands bestyrelse og har derigennem indflydelse på de strategier, som skal sikre virksomhedens forsatte positive udvikling. I det hele taget vægter vi tæt kontakt til landmændene, bl.a. tegnes der årlige kontrakter på et gensidigt forpligtende antal af dyr/slagtninger for på den måde at sikre et godt flow i forsyningerne.