Alternativ med vægt på dyrevelfærd
Friland blev etableret i 1992, da en gruppe landmænd ønskede at skabe et alternativ til den traditionelle svineproduktion; De ville opdrætte grise, som havde mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. De manglede en afsætningskanal for produkterne og dannede derfor sammen med en kreds af økologiske landmænd selskabet: Friland Food.
I 1999 blev Friland A/S en del af Danish Crown Koncernen. Som datterselskab med sin egen selvstændige profil blev det muligt at drage fordel af Danish Crowns etablerede systemer og ikke mindst at udnytte moderselskabets store kontaktflade på eksportmarkederne. I dag styres afsætningen på det europæiske marked fra Frilands internationale afdeling i Kiel.