VIDEN OM ØKOLOGISK KØD

Bøffer-på-grill.jpg
 

Mere sundt fedt

Er det sundere at spise økologisk kød end kød fra konventionelt opdræt? I både danske og udenlandske undersøgelser er der fundet flere sundhedsgavnlige stoffer som omega 3 fedtsyrer i økologisk kød end i konventionelt. Den gavnlige effekt er bl.a. dokumenteret i en hollandsk undersøgelse, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Nutrition, april 2007.

Undersøgelsen står ikke alene. En gennemgang af en lang række internationale analyser af forskningen på området viser, at der er ernæringsmæssige forskelle på økologiske fødevarer og konventionelle. Gennemgangen, som er lavet for Økologisk Landsforening, giver nedenstående konklusioner specifikt for kød.

Animalsk fedt
• Økologisk kød har et lavere indhold af mættet fedt. Til gengæld er indholdet af n-3 (umættede fedtsyrer) større i økologisk kød. Forklaringen menes at være, at de økologiske dyr i lange perioder opholder sig på græsmarker, ligesom det har betydning, at en stor del af det økologiske foder er grovfoder.
• Kød fra økologiske drøvtyggere har et større indhold af konjugeret linolsyre (CLA)
• Den ekstensive økologiske opdrætsform giver mere intramuskulært fedt og højere andel af poly-umættet fedt i fedtvæv.
• Økologisk kød har et højere indhold af B caroten




Kilde: Økologisk Landsforening. Økologiske fødevarers ernæringsmæssige kvalitet. En gennemgang af nyere internationale analyser på forskningen af forskelle på konventionelle og økologiske fødevarer.

Vidste du...?

... at Frilands økologiske dyr skal have masser af grovfoder, fordi det stimulerer dyrenes naturlige foderoptag.

komark.jpg
Friland A/S | Marsvej 43 | 8960 Randers SØ | Tlf. 89 19 27 60
Se fødevarestyrelsens kontrolrapporterHjemmesiden er oprettet med tilskud fra EU og Fødevareministeriet